Det kan tage flere år at skaffe en god kunde, men kun få sekunder at miste en igen. God og tillidsfuld kundeservice har flere gange vist sig at skabe de mest loyale kunder. Jo mere dine kunder føler, at der bliver taget hånd om dem, jo større er sandsynligheden for, at de vender tilbage. Sagt med andre ord: god kundeservice er essentiel for dit firmas overlevelse.
Én utilfreds kunde, der klager, lyder måske ikke af særlig meget i det store regnskab. Men husk, at for hver indgivne klage er der altid en håndfuld andre utilfredse kunder, der ikke klager. Med internettet er det blevet meget nemmere at dele sine dårlige oplevelser, både igennem sociale medier og diverse anmeldelsessites. Det, der i dine øjne måske kan virke som småting, kan altså lynhurtigt give bagslag. Derudover udgør internettet også en anden stor fare: konkurrenterne er aldrig mere end et klik væk. Gode anmeldelser, der både holder på kunderne og skaffer nye til, har aldrig været vigtigere. Og gode anmeldelser kræver god kundeservice!